Kina har nu været medlem af WTO i 10 år. Det jubilæum markerer både Kinas enorme økonomiske succes og indledningen til en ny fase i verdensøkonomien, der vil blive præget af Kinas internationalisering.
Støt og roligt vil Kinas økonomi få stadig større betydning, og vores virksomheder vil i stigende grad skulle sælge til kinesere, samarbejde eller konkurrere med kinesiske virksomheder. Er vi klar til det?
Da Kina blev optaget i WTO, var det adgangen til at producere billige produkter i Kina, vi havde for øje i Vesten. I dag, blot 10 år senere, er dagsordenen vendt fuldstændigt på hovedet. Vi er stadig i Kina, men nu i langt højere grad på grund af interessen for det hastigt voksende kinesiske marked. Samtidig har de kinesiske virksomheder vokset sig langt stærkere, så vi nu skal konkurrere med dem ikke bare i Kina, men også på verdensmarkedet.
Med forbløffende hast har kinesiske virksomheder vundet betragtelige markedsandele inden for sektorer, hvor Europa tidligere var førende: maskiner, stål, metaller, tekstiler, kemikalier, byggeri og biler.
Det nye pres på europæiske virksomheder står i kontrast til de enorme gevinster, Kinas stærke økonomiske vækst har skabt i form af billige input til europæiske virksomheder og ikke mindst salg til det kinesiske marked. Kina er blevet en afgørende del af vores leverandørkæde.
For vores hjemlige økonomi er Kinas stærke økonomiske fremgang også noget, der kan mærkes. Vi eksporterede sidste år for hele 13 mia. kr. til Kina, og de mange billige varer fra Kina sparer hvert år danske forbrugere for ca. 23 mia. kr. Det er hele 5300 kr. om året per dansk husstand. Kinas fremgang har altså været med til at gøre danskerne rigere.
Hvor møder vi de kinesiske virksomheder, og hvordan udfordrer de os? Først og fremmest på det kinesiske marked, hvor Kina hastigt er ved at indhente os på kvaliteten -samtidig med, at de er i stand til at holde omkostningsniveauet langt lavere end vestlige virksomheder.
Den udfordring er massiv, fordi den har globale konsekvenser.
Kina er blevet den kampplads, hvor man som international virksomhed er tvunget til at lykkes -ellers vil man ikke være konkurrencedygtig på længere sigt. Med de imponerende kinesiske vækstrater og en stagnerende europæisk økonomi er der da også al mulig grund for danske virksomheder til at bevæge sig ud på det kinesiske marked.
Men virksomheder, der drager uforberedte til Kina, risikerer et alvorligt Kina-chok.
Inden for Kinas servicesektorer og ved offentlige udbud gør diskriminerende lovgivning, subsidier og statsejede virksomheder det svært for europæiske virksomheder at få succes. På bare seks år er de udenlandske vindmølleproducenter i Kina gået fra en markedsandel på 75 pct. til 12 pct. Kina er et land, der bruger hele sin industripolitiske værktøjskasse, når de nationale målsætninger skal opfyldes.
Vi møder kinesiske forretningsfolk på det europæiske marked, hvor Kina investerer i virksomheder inden for infrastruktur og højteknologi, og hvor lave kinesiske bud på offentlige udbudsprojekter mistænkes for at være baseret på statsstøtte. Vi møder kinesiske virksomheder i udviklingslandene, hvor lukrative kinesiske låne-og bistandsordninger giver kinesiske virksomheder lettere adgang til udviklingsprojekter.
Det ser vi tydeligst i Afrika, hvor landene syd for Sahara over de seneste fem år har modtaget tæt ved 14 pct. af Kinas udgående investeringer, og hvor Kina nu er blevet det samlede kontinents største handelspartner. Og sidst men ikke mindst har kinesiske produkter i den lave ende af værdiskalaen stort set udkonkurreret produkter fra europæiske virksomheder overalt i verden.
Vi står foran et nyt kapitel, der vil være præget af Kinas internationalisering.
Det stiller store krav til en stærk europæisk strategi for samarbejdet med Kina. Målet er at sikre mere lige vilkår for konkurrence. Vi skal fastholde presset, så Kina fortsat arbejder mod at opfylde sine forpligtigelser i WTO. Europas manglende evne til at agere som en samlet blok er også i denne sammenhæng et problem. Men vi skal også anerkende, at Kina nu er en så betydelig økonomi , at vi i fremtiden også skal tilpasse os Kinas måder at drive forretning på.
Det kan for nogen lyde kontroversielt, men det er den naturlige konsekvens af den bevægelse, der er i gang. Vi kan ikke forvente, at Kina under den nuværende krise skal hjælpe Europa ved at købe statsobligationer i gældsplagede lande eller støtte Den Europæiske Stabilitetsfacilitet (EFSF), hvis ikke vi også accepterer større kinesisk indflydelse i den internationale valutafond.
Europa skal altså vælge sine kampe klogt.
Geografien snyder, og Kina er i virkeligheden tæt på Danmark.
Mange danske virksomheder har allerede produktion i Kina, og sammenligningen af, hvad det koster at udvide produktionen herhjemme eller i Kina, er blevet nem at lave. Kina sætter i øjeblikket det globale benchmark: Hvis produktionen skal bevares i hjemlandet, skal det gøres billigere end Kina-prisen plus fragt. I den forstand er Kina ikke langt borte.
Desværre er den mentale afstand til Kina stadig stor. Det tager tid at forstå kinesernes måder at gøre tingene på, at lære kulturen at kende og at kunne navigere i forretningsmæssige sammenhænge.
Jeg har selv netop været i Kina og besøgt nogle af de danske virksomheder, der er godt i gang med at lykkes i Kina.
Det kræver tid og fokus. Vi skal sikre, at Kinas vækst og købekraft vil blive ved med at skabe nye arbejdspladser i Danmark. Den første, afgørende forudsætning er, at danske virksomheder har et konkurrencedygtigt omkostningsniveau.
Vi hører ofte, at Danmark ikke skal konkurrere med kineserne på pris. Det var måske rigtigt i 2001, men det er det ikke i dag. Kineserne indhenter os på kvaliteten af produkterne -og er samtidig langt bedre til at holde omkostningerne nede. Sandheden er derfor, at vi til en given kvalitet i stigende grad konkurrerer direkte på prisen med kineserne. Et konkurrencedygtigt dansk omkostningsniveau er altså afgørende for, om vi lykkes med at koble os på Kinas vækst .
Vi har også brug for, at ministrene går forrest med en optrapning af besøgsaktiviteten i Kina. De kollektive eksportfremmemidler bør styrkes. På universitets og forskningsområdet er der med etableringen af Sino-Danish Center for Education and Research taget markante og modige skridt til at bringe Danmark og Kina tættere sammen.
Men vi skal også gå mere grundlæggende til værks og gøre Kina til en del af vores hverdag gennem folkeskolen og de gymnasiale uddannelser. Alt sammen for at begrænse den mentale afstand til Kina.
Opgaven er at få det bedste ud af Kinas opblomstring. Den øgede konkurrence fra kinesiske virksomheder er en positiv faktor, hvis den vel at mærke foregår på lige vilkår, og vi samtidig formår at styrke vores konkurrenceevne i mødet med kineserne. Det kræver både et stærkt europæisk engagement, og det kræver, at vi herhjemme over de næste mange år konsekvent arbejder med et konkurrencedygtigt omkostningsniveau.
Kina er en mulighed, som vi må og skal lykkes med, for de seneste 10 år viser én ting med al tydelighed: Kina stormer frem.