Tripoli
- Cement er ligesom vand og cigaretter. Det får vi brug for de næste mange år, fortæller vores chauffør smilende på vej gennem Libyens hovedstad Tripoli.
Hovedstaden faldt hurtigt under revolutionen, der begyndte 17. februar sidst år, og derfor er byen ikke så hårdt mærket af Nato-bombardementerne. Og selvom de har været hårde ved visse nordlibyske byer, der nu i stort omfang skal genopbygges, er det langt fra kun derfor, at efterspørgslen på cement inden for en femårig periode forventes at stige eksplosivt. Libyens økonomi skal nytænkes, og den private sektor, der stort set var forbudt under Ghadaffi, er sat fri og skal nu blomstre, så den kan blive en motor for de forventede tocifrede vækstrater.
Libyerne råder over mia. af dollars, men kan ikke genopbygge landet og dets infrastruktur uden udenlandske investeringer. Noget, som alle, man taler med i Libyen, er helt klar over.
– Efter revolutionen er vi nødt til at lave lovgivningen om. Vores ambition er at privatisere og åbne det libyske marked for omverdenen og udenlandske investorer, siger viceindustriminister Hassan Aldroe fra den midlertidige overgangsregering, da DI møder ham i det libyske industriministerium.
Libyen skal genopbygges
Besøget i Libyen er en DI-arrangeret fact finding-tur, der skal afdække mulighederne for danske virksomheder. Og muligheder vil der utvivlsomt være mange af, understreger stort set alle de ministre, forretningsfolk og udlændinge, som man møder i Libyen.
– Vi er et nyfødt demokrati, men vi arbejder dag og nat på at planlægge, hvordan det nye Libyen skal se ud. De næste fem år vil der være utrolig meget byggeri og aktivitet, for vi vil give libyerne de samme muligheder som alle andre. Vi vil gerne i kontakt med gode virksomheder inden for stort set alle områder, fortæller viceboligminister Fadlalla A. Abdarba.
Det er blandt andet køling, cementproduktion, byggerier, løsninger inden for vand, sanitet, affald, spildevand og veje. Sammen med sundhedsopgaver, vagtopgaver og redningstjenester, reservedele til al slags industri og fødevareproduktion er det nogle af de områder, hvor Libyen har brug for akut assistance. Dertil kommer et massivt rådgivningsbehov og selvfølgelig olieindustrien, der indtil nu har stået for en skræmmende stor andel af den libyske eksport på omkring 95 pct. Til sammenligning fylder den private sektor blot omkring forsvindende lille 0,4 pct., men overgangsregeringen lægger op til store privatiseringer, så den private sektor kommer til at udgøre rygraden i økonomien.
Skattefrihed til virksomheder
Det er store ændringer og et langt, sejt træk for Libyen, der har en række tilsvarende store problemer. Først og fremmest kæmper landet med et billede blandt vesterlændinge som et relativt usikkert og ustabilt land. Et billede, som er svært at genkende i Tripoli, hvor de lokale taler glimrende engelsk, fisker langs strandene, spiller bordfodbold på byens store plads og uopfordret byder velkommen i gaderne. Var det ikke for Ghadaffis bombede hovedkvarter i udkanten af byen og enkelte checkpoints på gadehjørner, hvor militsfolk i militærtøj viser deres våben frem, kunne Tripoli næsten gå for at være en hvilken som helst middelhavsby med arabisk arkitektur. Men først og fremmest giver hovedstaden det indtryk, at landet er klar til store investeringer fra udenlandske virksomheder, der kan trække landet ud af dyndet. Centralbanken råder i dag over flere end 100 mia. dollar til investeringer, og udenlandske virksomheder nyder skattefrihed de første otte år. Der arbejdes på at etablere industrizoner og den nye regering lover langsigtet stabilitet.
Landet har også et enormt turistpotentiale, og der skal derfor opføres massevis af hoteller og åbnes nye flyruter til Tripoli og andre byer. Fordelene og mulighederne har andre lande for længst fået øjnene op for, og hotellerne summer af de forretningsfolk fra Europa, USA og Mellemøsten, der ankommer hver eneste uge.
Vær blandt de første
I dag er de fleste byggeprojekter i Libyen sat på stand by, mens der bliver ryddet op i korrupte kontrakter. Men selvom landet er i en overgangsfase, hvor den midlertidige regering skal lave ny lovgivning, der kan blive vedtaget af en folkevalgt regering efter et kommende valg, så er det allerede nu, at det kan betale sig at åbne øjnene for Libyen, fortæller direktør Jamal Sharif, der importerer fødevarer til Libyen.
– Der er så mange virksomheder fra lande som USA, England, Italien og Tyrkiet. De leder alle sammen efter forretningspartnere, og venter bare utålmodigt på at kunne komme ind på markedet. Der er store muligheder, og det er nemt at lave forretninger i Libyen. Men det gælder om at være blandt de første, siger han.
Der bliver dog advaret mod at lave forretninger med libyere, der har haft for tætte forbindelser med Ghadaffi. Den nye lovgivning skal rydde ud i det gamle styres korrupte kultur, så der kan skabes job til de mange unge arbejdsløse og forbedringer af sundhed og uddannelse.
Libyen ligner med sine ca. seks mio. indbyggere og en stor andel af mindre og mellemstore virksomheder Danmark. Derfor håber økonomiminister Ahmed Alkoshli også på et mere formelt samarbejde på dette område mellem Libyen og Danmark.
– Det nye Libyen vil blive bygget på lovgivning, aftaler, gennemsigtighed og åbenhed. Vi håber på et samarbejde mellem Danmark og Libyen, og udviklingen af de mindre og mellemstore virksomheder er et vigtig område for Libyen. Derfor håber jeg på et samarbejde mellem den private sektor i Danmark og Libyen, siger Ahmed Alkoshli.