Din vej til international vækst

Forretningsudvikling og etablering i udlandet kræver klar strategi og omhyggelig forberedelse. DIBD sikrer, at din virksomhed får det rigtige udgangspunkt for international vækst
Grundig forberedelse betyder, at mange problemer med din internationale partner helt kan undgås.

DIBD assisterer medlemmer med international forretningsudvikling på vækst- og udviklingsmarkeder. Vi har omkring 600 projekter i bagagen, så vi har stampet stier og skabt kontakter der, hvor det er nyt land for din virksomhed.

DIBD's konsulenter - sammen med resten af DI i København og på DIBD's kontorer i Shanghai, Moskva, Mumbai, Sao Paulo og New York - har international viden, netværk og erfaring, og dyb índsigt i det at drive virkomhed, ude og hjemme.  Kort sagt, så sikrer vi din internationale vækst hurtigere, billigere og med mindre risiko.

Udgangspunktet er din virksomhed

DIBD's gennemtestede værktøjer og processer tager altid udgangspunkt i din virksomhed, og sammen skaber vi et realistisk billede af potentialer, ressourcer, risici og omkostninger.

Når din virksomheds situation er kortlagt, analyserer vi forskellige markeder. Vi ser på lokal efterspørgsel, politisk og økonomisk stabilitet, arbejdskraft og andre relevante parametre, meget ofte i samarbejde med vores lokale netværk. På den baggrund identificerer vi din virkomheds internationale muligheder og udfordringer. 

Der findes også en lang række muligheder for at opnå ekstern finansiering i forbindelse med etablering i udlandet, som DIBD har overblik over.

Implementering - fra beslutning til virkelighed

Kontakt med lokale myndigheder, advokater, revisorer og andre nøglepersoner skal lykkes for at få det finansielle og juridiske grundlag på plads. 

Et samarbejde med DIBD giver dig et forspring i den lokale forretningskultur, som ofte er en forudsætning for at indgå de rigtige aftaler. Kulturel forståelse er også en styrke, hvis der skal overføres viden og teknologi fra den danske virksomhed til en lokal partner.

Drift - virkelighed og fortsat udvikling

Når driften er i gang, fortsætter udviklingen af projektet. Forretningsgange og rapporteringssystemer skal nu udvikles og tilpasses den nye situation og udviklingen på det lokale marked.

Vi kender det lokale forretningsmiljø

Potentialet på de udenlandske markeder er aldrig statisk. Dynamikken i de udenlandske forretningsmiljøer betyder ofte, at planlagte ideer må ændres løbende. Vi hjælper dig med at strukturere din etablering, så den også kan håndtere denne dynamik.