DIBD præsenterer nyt CDM projekt på Bright Green
Kom og hør nærmere når DIBD præsenterer nyt og innovativt "Programmatic Clean Development Mechanism" projekt under Bright Green udstillingen i Forum den 12.- 13. december. Projektet er igangsat i Tanzanias landområder og vil blive præsenteret i SET@WORK standen i Forum lørdag d. 12. december mellem kl. 10 og 12.
I løbet af maj og juni 2009 sendte DIBD-Investment en studiegruppe til Tanzania for at undersøge potentialet for et nyt og anderledes energiprojekt. Projektets formål er at levere moderne vedvarende energiservices til den oversete landbefolkning i regionen Morogoro i Tanzania under de fleksible udviklingsmekanismer CDM og dermed også bidrage til en reduktion af CO2. Derudover vil projektet understøtte en overførsel af moderne vedvarende energiteknologier til et voksende marked.
Bæredygtige energimuligheder til Afrikas fattigste
Et erkendelsesresultat fra turen til Tanzania var, at landbefolkningen ikke har tilfredsstillende adgang til billige og pålidelige energiservices – ikke engang til at dække de mest basale behov. Den indendørs brug af kerosene og brænde til lys og madlavning bliver ofte betegnet som en af de største helbredssyndere i udviklingslandenes landområder. Endvidere er brændslerne dyre og stadigt vanskeligere at få fat i. Der er altså med andre ord brug for et alternativ.
En anden og lige så vigtig konklusion var, at det nuværende ressourceforbrug samt de naturlige omgivelser tilbyder en masse projektmuligheder, der kan give lokalbefolkningen et alternativ. Der er muligheder for at lave elektricitet og andre former for energi via landets rigelige forekomster af sol, vind og vand samt mulighed for at effektivisere et nuværende ineffektivt forbrug af blandt andet biomasse.
Projektet åbner op for muligheden for at levere innovative, priseffektive energiteknologier samt nyttigt og brugbart elektriske udstyr med et lavt og passende forbrug til det fremspirende marked. Efterspørgslen på sådanne løsninger er stort og implementeret på den rette måde kan det ændre den nuværende landbefolkningens fattigdomssituation betydeligt.
DIBD står for implementeringen
DIBD-Investment vil stå for udviklingen af projektet i tæt samarbejde med teknologileverandører, relevante partnere og lokale virksomheder samt NGO’er. DIBD vil opsætte en passende palet af teknologileverandører samt opsætte en finansierings model med en eventuel medvirken af mikro-finansieringsinstitutioner.
Besøg Bright Green udstillingen og hør mere
DIBD udsender her en åben invitation til relevante teknologileverandører, finansielle institutioner og andre potentielle stakeholders, som kunne være interesserede i at tage del i projektet. Kom og hør mere ved SET@WORK standen mellem kl. 10 og 12 lørdag den 12. december på Bright Green udstillingen i Forum.