Implementering
DIBD's rådgivning om implementering minimerer projektets risici og unødige forsinkelser og sikrer optimal udnyttelse af ressourcerne. I sidste ende er en god implementering altafgørende for projektets succes.
DI image1
Med DIBD på sidelinjen i implementeringsfasen er din virksomhed sikker på, at der bliver taget professionel hånd om:
- Kontakt og forhandling med potentielle investorer
- Forberedelse af kontrakter og aftaler
- Kommunikationen mellem partnerne
- Justeringer af forretningsplanen
- Løbende strategiudvikling
- Løbende rapportering og evaluering til eksterne investorer
- Konfliktløsning
For hvem?
Rådgivningen henvender sig til virksomheder som står over for implementeringen af et internationalt projekt eller opgave. Typisk i forbindelse med en etablering i udlandet eller ved indgåelse af partnerskaber og alliancer med udenlandske virksomheder.
Proces
Rådgivningen vil typisk ligge i naturlig forlængelse af arbejdet med at forberede en forretningsplan og en træningsplan for projektet.
Den vil typisk være meget praktisk orienteret og være præget af åben dialog og sparring med virksomhedens ledende medarbejdere.
Derudover kan der arrangeres workshops og seminarer efter behov.
Vilkår
Rådgivningen foregår løbende og efter virksomhedens behov og ønsker. Typisk vil der være behov for assistance umiddelbart før opstart samt efter at projektet har kørt i en periode.
Pris
Afhænger af opgavens omfang og virksomhedens ønsker, og aftales derfor individuelt efter en gratis indledende konsultation med en DIBD konsulent.