Ikke præferentielle leverandørerklæringer
Danske underleverandører til specielt tyske købere bliver ofte mødt med krav om levering af langtidsleverandørerklæringer, som er bekræftet af et handelskammer i afsenderlandet. Vi kan forvente at flere lande vil følge efter.
DI image1
Dokumentets tyske navn er: (Langzeit-) Erklärung-IHK für den nichtpräferentiellen Ursprung gemäss Verordnungen (EG) Nr. 2913/92 (Zollkodex) und 2454/93 (Zollkodex-DVO)
Denne form for bekræftet leverandørerklæring er indført af tyske handelskamre. Kravet er et led i at forenkle mulighederne for løbende at udstede oprindelsescertifikater for tyske eksportørers videre eksport af varer, råvarer eller underkomponenter til tredjelande, som kræver oprindelsescertifikat.
Tidligere har de tyske og også andre landes handelskamre krævet et oprindelsescertifikat udstedt i Danmark som bagvedliggende dokumentation for, at de vil udstede oprindelsescertifikater.
Den nye forenklede procedure er en stor lettelse for tyske virksomheder. De har nemlig ofte brug for udstedelse af oprindelsescertifikater for videre eksport af deres varer.
Langtidserklæringen kan ligge deponeret hos handelskammeret i ét år ad gangen. Det er en meget nemmere og billigere løsning, og derfor tilbyder DI's Certifikatkontor at bekræfte disse NON-PRÆFERENTIELLE LEVERANDØRERKLÆRINGER.
Det er vigtigt at understrege, at denne service IKKE gælder præferentielle leverandørerklæringer, som benyttes i forbindelse med opnåelse af toldfrihed/-nedsættelse i EU’s aftalelande
Bekræftelsen sker på baggrund af en ”Ansøgning om bekræftelse" som kan downloades i linkboksen til højre. Her ligger også den originale tyske ”Langzeit-Erklärung” i PDF, som ligeledes kan downloades.
Kontakt også leder af DI's certifikatkontor Per Lykke Danielsen eller Lillian Vorm for yderligere informationer.