På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

ATA-Carnet

Et ATA-Carnet anvendes ved midlertidig indførsel af varer i et land. Det kan være udstillingsgods, vareprøver til demonstration, fagligt udstyr og værktøj til de lande, som er med i ATA konventionen. 
FORDELE VED ET ATA-CARNET

Fordelene ved brug af et ATA-Carnet er, at der ikke skal betales told/afgifter eller stilles sikkerhed/depositum for de indførte varer. Der skal heller ikke udfyldes nogen form for toldblanketter i indførselslandet, uanset om varerne medbringes af en repræsentant for firmaet eller fremsendes uledsaget.

Carnetet kan anvendes i de lande, som fremgår af skemaet over lande. Der kan være enkelte begrænsninger i visse lande. Følgende varer kan sendes på Carnet:

  • Varer til messe eller udstillingsgods.
  • Vareprøver og varer til demonstration (prøvekollektioner). 
  • Fagligt udstyr som for eksempel:
    Udstyr til brug ved konferencer og lignende, radio- og TV-udstyr, musikinstrumenter, filmudstyr, værktøj til brug ved montering, afprøvning eller reparation af maskiner, udstyr til brug for læger, arkæologer, zoologer samt køretøjer specielt indrettet i forbindelse med et af ovennævnte områder, for eksempel rullende værksteder eller laboratorier.

Entreprenørmateriel og værktøj samt andet materiel til bygning, vedligeholdelse eller reparation af bygninger, er IKKE omfattet af carnetordningen.

VARER OPFØRT PÅ ET CARNET MÅ HVERKEN SÆLGES, UDLEJES ELLER BORTGIVES I INDFØRSELSLANDET.

ATA Carnetet udstedes af hovederhvervsorganisationerne og det gælder i 1 år,  og det kan ikke  forlænges. Visse lande sætter en kortere genudførselsfrist, så det skal man lige holde øje med. Inden for gyldighedsperioden kan der foretages et ubegrænset antal rejser til de forskellige lande, som er med i ATA-conventionen. Varelisten kan laves som en bruttoliste, hvor man kan tage alle varerne med, eller blot nogle af varerne.

GENUDFØRSELSFRISTEN KAN FASTSÆTTES KORTERE END GYLDIGHEDSPERIODEN AF IMPORT LANDETS TOLDMYNDIGHEDER.

MANUEL ANSØGNING
  • Sådan gør du
    Du kan få blanketter til ansøgning og carnetblade ved at henvende dig til DI Certifikatservice.
ELEKTRONISK ANSØGNING
  • Bliv godkendt som bruger - helt gratis
    For at bruge det elektroniske ATA-Carnet, skal du først være godkendt som bruger. Se her hvordan.
  • ATA-Carnet
    Her kan du gå ind på "Elektronisk ATA-carnet" Forudsætningen for at benytte de elektroniske blanketter er, at man er oprettet som "godkendt bruger" for et år ad gangen hos DI
PUBLICERET: 11-01-2013 OPDATERET: 08-07-2016