Hvordan gør virksomhederne i praksis? Her kan du se eksempler på, hvordan nogle af de danske virksomheder arbejder med områderne inden for Global Compact.
ABENA A/S
ABENA A/S har lang tids erfaring med miljøvenlige produkter. Virksomheden, som producerer bleer, påbegyndte allerede i 1994 produktionen af miljøvenlige bleer. Flere af virksomhedens produkter er svanemærket, det nordiske miljømærke. ABENA A/S oplever, at stadigt flere kunder, herunder ikke mindst den offentlige sektor, stiller miljøkrav. Virksomheden har valgt at tage denne udfordring op. Svanemærket har i den forbindelse betydet, at virksomheden let og effektivt kan fremskaffe dokumentation til brug for kunden.
ABENA A/S har udviklet sine produkter i tæt samarbejde med sine underleverandører, som også er miljøcertificerede. Dette betyder, at de miljømæssige udfordringer løses i tæt samarbejde med underleverandører.
Som leverandør til ABENA A/S skal man kunne redegøre for, hvordan de anvendte råvarer og selve fremstillingen belaster miljøet og den menneskelige sundhed.
Ingen værdier må overskride anerkendte og fastlagte grænseværdier. Det er derfor af afgørende betydning for valget af et produkt, at leverandøren har en anerkendt miljøgodkendelse i form af ISO 14001 miljøcertificeringer og EMAS godkendelse.
Du kan læse mere, om hvordan ABENA arbejder med miljø nederst på siden.
Coloplast - forebyggelse via leverandørsamarbejde
Coloplast producerer medicinsk udstyr og service, der forbedrer brugernes livskvalitet. Til dette formål er plast et velegnet materiale, fordi det er nemt at bearbejde. For at gøre materialet fleksibelt og smidigt anvendes ofte tilsætningsstoffer i plasten, og et af de mest anvendte tilsætningsstoffer er phthalat-blødgøreren DEHP. Dette stof er i EU klassificeret som muligt reproduktionsskadeligt. Coloplast fremstiller eller sælger i dag ikke DEHP-holdige produkter, hvor der af eksperter vurderes at være en risiko. Alligevel har virksomheden af forsigtighedsgrunde forbudt DEHP i alle nyudviklede produkter. At leve op til den politik kræver dialog med leverandører om alternativerne.
For at være rustet til at imødekomme kundernes fremtidige forventninger til oplysninger om indholdsstoffer, har Coloplast indledt et samarbejde med leverandørerne om en kortlægning af alle ingredienser i sine råvarer. Kortlægningen giver desuden virksomheden mulighed for hurtig indgriben, når der kommer ny viden på området.
Brødrene Hartmann A/S
Hos støbepapproducenten Brødrene Hartmann A/S er det at udvikle miljøbevidstheden hos medarbejdere, leverandører og kunder et af de afgørende elementer i virksomhedens arbejde med bæredygtig udvikling.
For Hartmann omfatter bæredygtighed en målrettet og systematisk indsats inden for miljø, socialt ansvar, menneskerettigheder, sundhed, sikkerhed og medarbejderudvikling.
Internt i virksomheden har træningsprogrammer medvirket til at uddanne den enkelte medarbejder som aktiv miljøforvalter. Forudsætningen for at kunne gå fra den traditionelle end off-pipe løsning til en mere proaktiv integrering af miljø i hele værdikæden er netop, at medarbejderne på de enkelte produktionssteder aktivt bliver inddraget i processen.
Livscyklusvurderinger danner grundlaget for de værktøjer, som medarbejdere og ledelse har kunnet støtte sig til i arbejdet med bæredygtig udvikling. Livscyklusvurderingen viser fordelingen af produktets belastninger i hele produktkæden. Således viser livscyklusvurderingen, at Hartmanns primære miljøbelastning stammer fra energiforbruget.
Denne livscyklustankegang reflekteres i Hartmanns ledelsesmodeller kaldet STEP®. Disse modeller tager udgangspunkt i, at arbejdet med bæredygtighed er en vedvarende proces, hvor forbedringerne opnås skridt for skridt ved at systematisere og operationalisere bæredygtighedsarbejdet. Kort fortalt omfatter bæredygtighedsarbejdet på hvert af virksomhedens tolv produktionssteder fem trin. De første trin fokuserer på interne anliggender, og skridt for skridt udvides bæredygtighedsarbejdet til at inkludere hele værdikæden, herunder evaluering og påvirkning af leverandører.
LEGO Company
En stor del af verdens produktion af legetøj fremstilles i lavtlønslande i Fjernøsten. Der er desværre flere eksempler på, at arbejdsforholdene hos producenter, som leverer til kendte mærkevarer, har været meget kritisable.
Flere store forbruger- og NGO-kampagner har rettet sig mod produktion i lavtlønslande. Især har legetøj, møbler og beklædningsgenstande måtte holde for. Flere virksomheder har haft alvorlige problemer med deres renommé og afsætning, fordi virksomhederne ikke har kunnet dokumentere ordentlige arbejdsforhold hos underleverandørerne.
LEGO Company får fremstillet et meget begrænset antal produkter i Fjernøsten. Det drejer sig i sær om produkter med en relativ kort levetid, som kræver meget manuelt arbejde i fremstillingsprocessen. For at sikre, at disse artikler produceres under rimelige forhold skal leverandørerne skrive under på, at de lever op til LEGO Company's Code of Conduct. Som et led i overholdelsen af Code of Conduct bliver alle leverandører, hvor LEGO er branded, auditeret af et uafhængigt revisionsfirma. LEGO Company har afgrænset auditeringsbesøg til leverandører udenfor Nordeuropa og Nordamerika.
Du kan læse LEGO Company's Code of Conduct (COC) ved at klikke nederst på siden.
TDC
TDC har fokus på at sikre ligebehandling og modvirke diskrimination på grund af køn, etnisk oprindelse, religion, handicap, alder eller seksuel orientering.
Man vil sikre såvel formel som reel ligebehandling på arbejdspladsen. Derfor arbejder man med at påvirke strukturer og forhold, som på trods af formel ligestilling måske i realiteten forhindrer ligestilling og i værste fald fører til diskrimination.
TDC arbejder på mange fronter med at skabe reel ligestilling. Man har fokus på kvinder i ledelse, sikring af adgang for handicappede til stillinger og integration af indvandrere og efterkommere med anden etnisk baggrund end dansk.
Sammen med DSB, DR-Undervisning og professor Steen Hildebrandt har TDC taget initiativ til etableringen af et udviklingspartnerskab under Den Europæiske Socialfonds Equal-program. Projektet har titlen Mangfoldighed og Socialt Ansvar.
En af ambitionerne er at sætte fokus på forretningsmæssige fordele, ved en personalepolitik, der favoriserer forskellighed blandt medarbejdere og ledere. Frem for at se på forskelle som barrierer og som et problem forsøger man at vende tingene på hovedet og trækker potentialer i, at man er forskellige, frem.
Der er iværksat en lang række konkrete initiativer rundt om i organisationen. F.eks. har man etableret et nyt tilbud om kundeservice til de tyrkisktalende kunder. Her yder et specialteam kundeservice på både dansk og tyrkisk. I et andet initiativ arbejder man med integration af handicappede i et af virksomhedens call centre. I et tredje initiativ stimulerer man tilgangen af kvindelige ledere til virksomhedens talent pool gennem bl.a. mentorordninger for kvinder.
Toms Gruppen A/S
I løbet af foråret 2001 kunne den internationale presse gentagne gange berettet om grov udnyttelse af børn i kakaofarme i Vestafrika. Visse rapporter indikerede tilmed, at der kunne være tale om børneslaver. Senere rapporter har kunnet bekræfte, at der forefindes børnearbejdere i bl.a. kakaofarmene i Vestafrika. Anklagerne om børneslaver har dog ikke kunnet bekræftes.
Toms Gruppen A/S aftager under 3 procent af produktionen af kakao i Elfenbenskysten, som er det land, hvor problemet er størst. Virksomhedens muligheder for alene at udvirke bedre forhold hos kakaobønderne var minimale. Da Toms Gruppen ved koncerndirektør Hans Rysgaard samtidig varetog formandsskabet i den europæiske brancheorganisation CAOBISCO, var det naturligt at rejse problemet i dette regi. Senere er sagen taget op i den globale organisation ICA, hvor Hans Rysgaard i dag varetager formandskabet.
ICA har sammen med en række organisationer taget initiativ til at etablere The International Cocoa Initiative- Working Towards Responsible Standards for Cocoa Growing (ICI). Programmet retter sig primært mod problemets rod - nemlig en meget lav produktivitet hos de enkelte bønder. Således undervises bønderne i nye dyrkningsmetoder, Programmet retter sig også mod arbejdsforholdene i kakaofarmene, herunder børnearbejde. Det er målet, at der senest 1.7.2005 er etableret et certificeringssystem for kakao, der sikrer, at kakaoen er dyrket på en etisk og socialt ansvarlig måde.
ICI har i løbet af meget kort tid opnået stor international opmærksomhed og anerkendelse. Dette skyldes ikke mindst den meget brede kreds af interessenter, som indgår i initiativet. Både NGO'er, producenter og internationale fagforbund og udviklingsorganisationer indgår.
Du kan læse mere om ICI initiativet nedenfor.