ISO26000 er en international vejledende standard med anbefalinger til de temaer en samfundsmæssigt ansvarlig organisation bør sætte fokus på, når den skal fastsætte mål og politikker, afrapportere om indsatsen osv. Emnemæssigt fokuserer standarden på menneskerettigheder, arbejdstagerforhold, miljøforhold, forbrugerforhold, lokal samfundsudvikling, virksomhedsledelse og fair forretningsgange. Derudover indeholder standarden udførlige vejledninger til, hvordan en virksomhed kan arbejde strategisk med samfundsmæssigt ansvar.
ISO 26000 er en vejledende standard, hvilket betyder at den udelukkende kan anvendes som referencedokument men ikke certificeres efter. Dansk Standard har dog lavet en dansk standard (DS49001), som virksomheden kan vælge at blive certificeret efter på samme måde som med kvalitet, miljøledelse og arbejdsmiljø. Denne standard stiller krav til hvordan en virksomhed skal arbejde med samfundsmæssigt ansvar, men ikke til hvilket niveau virksomheden skal leve op til.
DI har sammen med CO-industri udarbejdet en pjece om ISO26000 i relation til arbejdet i virksomheders samarbejdsudvalg. Pjecen kan downloades i boksen i højre margin af denne side.