Svar på spørgsmål om det ny Industriens Hus

Vi ved, at der er mange spørgsmål, der melder sig, når man går forbi en byggegrund som Industriens Hus. Derfor vil vi gøre vores bedste for i løbet af perioden at svare på alt det, du gerne vil vide om byggeriet. Du kan sende dit spørgsmål via boksen til højre, og vi lægger løbende svar ud på siden her.

Hvor høj bliver bygningen?

Bygningen bliver ialt 8 etager, dvs. stue, 1. sal, 2. sal......  op til 7. sal. I forhold til det gamle Industriens Hus er det 2 etager højere ved Rådhuspladsen og 3 etager højere langs Vesterbrogade. Mod Tivoli nedtrappes bygningen fra 7. sal til 1. sal.

Kommer P-kælderen tilbage?

Ja, det gør den samtidig med byggeriet bliver afleveret den 31. maj 2013. P-kælderen bliver helt som eksisterende, dvs. i 2 etager - nogle søjler bliver dog udvidet pga. de ekstra etager.

Bliver der mødelokaler som i det gamle Industriens Hus?

Ja, der bliver masser af mødelokaler. Dels vender Industriklubben tilbage i en opdateret udgave, som DI's medlemmer kan anvende til møder, dels får vi selv masser af mødelokaler – både interne og eksterne. Alle eksterne mødelokaler bliver selvfølgelig udstyret med det nyeste AV-udstyr. Vi får også et konferencelokale med glastag og med plads til ca. 300 personer. Derudover får vi bl.a. en fantastisk kantine på øverste etage (7. sal) med god udsigt til Rådhuspladsen og med udgang til tagterrasse mod Tivoli. Kantinen kan også anvendes til mere uformelle interne møder. Endelig får vi et flot og rummeligt atrium med et stort og spændende glastag, hvor der er felter af solceller.

Skal medarbejderne sidde i storrumskontorer?

Ja, vi vil primært komme til at sidde i storrum. Der vil selvfølgelig også være afskærmede arealer med mødelokaler og stillerum.

Få hjælp her
Tlf: +45 3377 3377
Mail: juradi.dk
I DI's egen informationsfolder om bygge-forløbet kan du læse mere om, hvad der sker på Rådhuspladsen
PUBLICERET: 18-01-2011 OPDATERET: 05-01-2012