Fra accisebod til Industriens Hus
I begyndelsen af 1800-tallet lå København stadig inden for voldene, og hestevognene kørte rundt i de brostensbelagte gader.
Ved Vesterport, hvor Industriens Hus ligger i dag, kontrollerede toldembedsmænd al indførsel af varer ved en såkaldt accisebod, som lå der, indtil Industribygningen blev bygget i 1872 – på selvsamme matrikel, hvor Industriens Hus ligger i dag oven i en del af den gamle voldgrav.
Fra udstillingsbygning til organisationshjemsted
Arkitekt Vilhelm Klein tegnede bygningen, som Industriforeningen fik bygget til Den Nordiske Industri- og Kunstudstilling i 1872. Få år efter i 1878 fik Industriforeningen skøde på grunden. Derefter blev stedet indrettet til brug for foreningen, som indviede de nye lokaler i 1880.
Gennem de efterfølgende 100 år skete der mange større og mindre ændringer i bygningen. Den største skete, da midtbygningen måtte give plads til palladium-biografen i 1937. Kronen på værket blev, da et kæmpeanlæg i 1950 blev placeret oven på taget ud til Rådhuspladsen og Vesterbrogade til lysreklamer.
Kolos på lerfødder
Det kom til at sætte sit præg, at bygningen oprindeligt var bygget som noget midlertidigt. Med tiden satte fundamentet sig så meget, at mange gulve og vægge blev mere og mere skæve. Kontorernes størrelse var upraktiske, og de tekniske installationer fungerede kun til husbehov.
Ligningsmyndighederne vurderede husets bygningsværdi til nul kroner. Holdningen var, at huset var utidssvarende, en skændsel for Rådhuspladsen og et arkitektonisk værk, der ikke var værd at bevare.
For det gamle som faldt…
Industriforeningen blev i 1910 til Industrirådet. Og med Industrirådet som ejere blev den gamle, udslidte bygning revet ned i 1977. Imens det stod på, boede Industrirådet i Aldersrogade 20. Den 16. juli 1979 vendte Industrirådet tilbage til den nye bygning, Industriens Hus, tegnet af arkitekt Erik Møller.
DI og Industriens Hus følger med tiden
I dag er det igen blevet tid til, at Industriens Hus skal moderniseres. Den nyrenoverede bygning vil imødekomme krav om flere kontorpladser, miljøvenlighed og æstetik.