På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Vi varetager interesser

Forberedelse, timing og de rigtige forbindelser er kort sagt dér, vi kan gøre en forskel i det politiske spil
Sundhedspolitisk chef Mie Rasbech

Vi arbejder for at finde politiske løsninger, der hjælper hele erhvervslivet. Det gør vi overfor de danske kommuner, det danske Folketing og på europæisk plan. Alt sammen med det formål at skabe de bedste rammer for danske virksomheder og deres salg af varer såvel i Danmark som i udlandet.

Vores forslag har holdbarhed og tyngde

Vi repræsenterer en bred vifte af virksomheder med vidt forskellige interesser. En ny afgift eller lov kan være en tabersag for nogle virksomheder, mens andre vinder. Før vi møder politikerne eller embedsmændene, har vi altid afstemt en given sags samlede virkning. Derfor har vores synspunkter og forslag en holdbarhed og tyngde, som er helt afgørende for politisk indflydelse. Uanset om vi er ude i kommunen eller på Christiansborg.

EU-kommissionens faste høringspart

Vi er også politisk aktive på europæisk plan, hvor vi afprøver de danske interesser hos Business Europe, som er EU Kommissionens faste høringspart. Danmark er et lille land, og derfor skal vi arbejde klogt og vide, hvem vi skal gå til – hvornår. Forberedelse, timing og de rigtige forbindelser er kort sagt dér, vi kan gøre en forskel i det politiske spil.

DI’s politiske interessevaretagelse

- 24 politiske enheder arbejder med DI’s politiske interessevaretagelse på hver sit specifikke felt

- DI er høringspart på lokalt og nationalt niveau
17 regionale foreninger i Danmark

- Kontaktsekretærer til alle politiske partier i Folketinget

- Politisk kontor i Bruxelles

Læs mere:
FOSS A/S
Peter Foss, bestyrelsesformand, FOSS A/S, fortæller om politisk interessevaretagelse i DI
PUBLICERET: 24-04-2012 OPDATERET: 11-08-2017