DI. Fordi Danmark skal vinde

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med dette udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

  • Vi arbejder hver dag for de politiske beslutninger, der er nødvendige for,
    at vi kan vinde: Vi skal sænke omkostningsniveauet, hæve produktiviteten, udnytte mulighederne i globaliseringen, tøjle den offentlige økonomi og sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft.
  • Vi hjælper hver dag virksomheder i Danmark
    med at få succes på vækstmarkeder i hele verden. Det gør vi gennem målrettet rådgivning om alt fra strategi og eksport til netværk, investering og etablering.
  • Vi leverer hver dag service og kompetence,
    der styrker vores medlemmers drift og optimerer ressourcerne – ude som hjemme: Uanset om det er personalejura, miljø, innovation eller afsætning.
  • Vores udgangspunkt er det samme i alt, hvad vi laver:
    Vi hjælper virksomheder med at vinde. Hver dag. Hver måned. Hvert år. For danske virksomheder skal vinde. Kun sådan vinder Danmark. Og kun sådan vinder danskerne muligheden for et fortsat liv i velstand og tryghed.

DI’s politiske interessevaretagelse er min virksomheds politiske forsikring. En forsikring, der er usynlig, når den har mest succes - for så bliver love og regler besluttet i virksomhedernes interesser.

Jeg er aldrig i tvivl om, at DI kæmper min og erhvervslivets sag.

ADM. DIREKTØR JENS-OLE AAGAARD JENSEN, HOLLESEN ENERGY

FAKTA OM DI

DI er en privat erhvervs- og arbejdsgiverorganisation.

DI repræsenterer 10.000 virksomheder i Danmark, som beskæftiger 1 mio. medarbejdere, heraf halvdelen i udlandet.

DI's medlemmer fremstiller, distribuerer og handler med varer, service og rådgivning og er alle i stærk international konkurrence.

Juridisk er DI en forening, som ledes af en hovedbestyrelse og et forretningsudvalg.

PUBLICERET: 30-01-2012 OPDATERET: 26-04-2012