På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Flexicurity - den danske model

Det danske arbejdsmarked er unikt, fordi det er op til fagbevægelsen og arbejdsgiverne selv at blive enige om mange af de regler, der gennem overenskomster regulerer forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager. 
 
ET UNIKT SYSTEM
I de fleste lande reguleres arbejdsmarkedets forhold af love, og uenigheder afgøres af retssystemet. Det danske arbejdsmarked er unikt, fordi det er op til fagbevægelsen og arbejdsgiverne selv at blive enige om forholdene.

Uafhængige forhandlinger
Det er op til parterne selv at blive enige om mange af de regler, der gennem overenskomster regulerer forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Dette gælder blandt andet mindste-løn og opsigelse. Forhandlingerne foregår uden, at regeringen og Folketinget blander sig. Den såkaldte ’danske model’.

Størst muligt råderum
DI og fagbevægelsen i Danmark har en lang tradition for at indgå overenskomster, der definerer de overordnede rammer for ansættelser i industriens fremstillings- og service-virksomheder. Via overenskomsten er virksomhederne samtidig sikret størst muligt råderum til lokalt at aftale arbejdstid og løn, som er tilpasset den enkelte virksomheds behov.

Fordele for både medarbejder og virksomhed

Sikkerhed og fleksibilitet
Samspillet mellem sikkerhed og fleksibilitet er til fordel for både virksomheder og medarbejdere. Kun de virksomheder, som hurtigt kan tilpasse sig efterspørgslen på markedet vil kunne overleve, og med flexicurity kan virksomheden omkostningsfrit tilpasse medarbejderstab og produktion til efterspørgslen.

Kombination af arbejdsliv og privatliv 
Samtidig er det en fordel for medarbejdere, at de dels har bedre muligheder for at kombinere arbejdsliv og privatliv, og dels kan føle sig trygge i deres ansættelse. Denne tryghed er med til at skabe en høj mobilitet på arbejdsmarkedet, hvor omkring 30 pct. af den danske arbejdsstyrke årligt skifter job. Denne enighed mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne gør det danske arbejdsmarked fredeligt og stabilt, hvilket betyder, at vi i Danmark ser meget få alvorlige konflikter.

Gensidig tillid
En afgørende årsag til den danske flexicurity-models store succes er den store tillid, der findes mellem parterne på alle niveau af det danske arbejdsmarked. Dette giver sig til udtryk ved bl.a. en øget decentralisering af aftalereguleringen og en høj grad af autonomi i ansættelsen.

Det danske arbejdsmarked er unikt
Det er helt unikt for det danske arbejdsmarked at vi forhandler overenskomster uden, at regeringen og Folketinget blander sig. Dette er kun undtagelsesvist set i forbindelse med forhandlinger - kun fem gange siden 1950.

Overenskomstforhandlinger på 3 niveauer

Overenskomstforhandlingerne foregår på tre forskellige niveauer:

  • Lokale overenskomster
  • Overenskomster inden for de enkelte brancher 
  • Hovedaftalen og samarbejdsaftalen.

Lokale overenskomster
DI er med til at skabe rammerne for de lokale forhandlinger, der bliver forhandlet i den enkelte virksomhed af medarbejderne og virksomhedslederne. Disse overenskomster gør det muligt for virksomhedernes ledelse og medarbejdere, at tilpasse overenskomsterne til virksomhedens behov. Flere og flere aftaler bliver indgået lokalt, fordi overenskomsterne på den måde bliver fleksible og kan tage bedre hensyn til den enkelte virksomhed. Det handler om, at ligeværdige parter bliver enige om specifikke arbejdsforhold.

Overenskomster inden for de enkelte brancher
I de enkelte brancher forhandler arbejdsgivere og lønmodtagere om, at uddybe den overordnede overenskomst, Hovedaftalen, med relevante aftaler for lige præcis deres branche. DI deltager i mange af disse forhandlinger og har i alt forhandlet overenskomster på plads inden for 75 forskellige brancher.

Hovedaftalen og Samarbejdsaftalen
Hovedaftalen er den overordnede overenskomst og dækker bredt de fleste brancher inden for den private sektor, med undtagelse af landbrug og finanssektoren. Hovedaftalen blev sidst ændret i 1993 og har ingen specifik udløbsdato.

Samarbejdsaftalen handler om, at sikre stabiliteten i virksomheder, og derved styrke erhvervslivets konkurrenceevne. På baggrund af samarbejdsaftalen nedsætter virksomhederne samarbejdsudvalg, der styrker samarbejdet mellem virksomhedsledelsen og medarbejderne. Samarbejds-aftalen dækker ligesom Hovedaftalen de fleste brancher i den private sektor, den blev sidst ændret i 1986 og har ingen udløbsdato.

Den danske model

’Den danske model’ blev grundlagt for mere end 100 år siden, og lige siden har den sikret et stabilt og fleksibelt arbejdsmarked.
I slutningen af 1800-tallet organiserede lønmodtagere og arbejdsgivere sig i henholdsvis fagforbund og arbejdsgiverforeninger, men der var ingen aftaler mellem de to parter om, hvordan uenigheder skulle løses. Det danske arbejdsmarked var præget af splid og konflikter.

Septemberforliget
Dansk Arbejdsgiverforening og det, der i dag er LO var de to hovedorganisationer. I september 1899 - efter flere måneders storkonflikt - indgik parterne et forlig, der ud over at stoppe selve konflikten også indeholdt en aftale om de fremtidige "spilleregler" mellem parterne.

Grundlaget for den danske model
Septemberforliget anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, og lønmodtagernes ret til at organisere sig. Desuden indeholdt forliget aftaler om, hvordan parterne skulle indgå og opsige overenskomster, samt varsle og iværksætte konflikter. Septemberforliget skabte grundlaget for den danske arbejdsmarkedsmodel.

Den danske model i dag
I dag er det danske arbejdsmarked kendt for sit aftalesystem, hvor parterne – lønmodtagere og arbejdsgivere – selv fastlægger løn- og arbejdsforhold via overenskomster. Den danske model betyder altså stabilitet og få konflikter på arbejdsmarkedet til gavn for produktion, eksport og beskæftigelse.

Flexicurity
Fleksibilitet og sikkerhed er sammen med den aktive arbejds- markedspolitik med til at skabe et stabilt og dynamisk arbejdsmarked.  

PUBLICERET: 26-01-2011 OPDATERET: 19-08-2016