Vi rådgiver dig

DI-repræsentant - Uddannelse

Som DI-repræsentant er du erhvervsskolernes med- og modspiller i at etablere et attraktivt uddannelsestilbud. Du taler virksomhedernes sag ved at præge skolernes uddannelser i retning af virksomhedernes behov.

I det erhvervsrettede uddannelsessystem er DI en af de organisationer, der har ansvar for uddannelserne. Det giver DI ret til at udpege repræsentanter til forskellige poster i dette uddannelsessystem.

Som DI-repræsentant er du en del af dette system, og du varetager et hverv på vegne af alle DI's medlemsvirksomheder.

Din rolle er væsentlig, fordi erhvervsskolerne har brug for at få et indspil til, hvordan deres uddannelser skal tilrettelægges, så det bliver attraktivt for virksomhederne at uddanne lærlinge og elever samt efteruddanne medarbejderne.

Dette er et vigtigt element i at sikre virksomhederne adgang til kvalificeret arbejdskraft.

Du er valgt til opgaven fordi: 

  • din virksomhed er en betydelig aktør i lokalområdet
  • du har en betydelig faglig indsigt

Lokalt uddannelsesudvalg

Som DI’s repræsentant er du med til at sætte erhvervslivets præg på skolens gennemførelse af erhvervsuddannelser og AMU-kurser.

Det gør du ved at:

  • Rådgive skolen om de erhvervsuddannelser og AMU-kurser, som dit udvalg har ansvar for.
  • Drøfte og samarbejde med skolen om de lokale undervisningsplaner (LUP).
  • Rådgive om retningslinjer for lærernes udvikling og kvalificering.
  • Rådgive skolen om retningslinjer for timetal, udstyr og holdstørrelser for erhvervsuddannelser.
  • Følge undervisningen for at sikre, at skolen lever op til uddannelsernes mål.
  • Bidrage til kvalitetssikring af skolens udbud af erhvervsuddannelser og AMU-kurser.
  • Behandle spørgsmål fra skolens bestyrelse, faglige udvalg eller efteruddannelsesudvalg.

Som udvalgsmedlem er du udpeget af Dansk Industri (DI). Det lokale uddannelsesudvalg er dit og de øvrige udpegede medlemmers. Som udvalgsmedlem er du med til at sikre, at skolen leverer de bedst mulige uddannelser på både EUD og AMU.

Repræsentanter for parterne i det faglige udvalg/efteruddannelsesudvalg udgør flertallet
i udvalget. Der er lige mange repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere i det lokale uddannelsesudvalg. Hvert udvalg har en formand og en næstformand, som udvalget selv vælger.

Publikationer

Introduktion til dit arbejde i det lokale uddannelsesudvalg

Download pjece

Skolebestyrelse

Hvad mener kunderne om skolens produkter - er der den forventede kvalitet, og er der efterspørgsel efter de eksisterende eller andre produkter? Det er en af bestyrelsens væsentligste opgaver at sikre, at en sådan vurdering finder sted.

En erhvervsskole er en selvejende institution, der er godkendt af Undervisningsministeriet til at formidle undervisning inden for erhvervsuddannelserne og tilgrænsende uddannelser. I Lov om Erhvervsskoler fastsættes rammer for skolens ledelse.

Skolebestyrelser skal, som alle andre typer af bestyrelser, varetage den overordnede ledelse ved at:

  • fastlægge de overordnede mål og strategier og følge op på disse.
  • sikre klare retningslinjer for ansvarsfordeling, planlægning, opfølgning samt risikostyring.
  • udvælge og ansætte en kvalificeret daglig ledelse.
  • fastsætte aflønningen af den daglige ledelse, så den inden for de givne rammer afspejler de opnåede resultater.
  • sikre gode og konstruktive relationer til skolens brugere og samarbejdspartnere.

Erhvervslivet i centrum for skolens strategi

Som DI-repræsentant i en skolebestyrelse er man særligt forpligtet til at sikre, at skolen orienterer sig mod erhvervslivets behov. Umiddelbare hensyn til lokalsamfundet, skolens egne interesser eller løsning af sociale opgaver kan komme til at spænde ben for denne målsætning.

Der kan således opstå konflikter, hvor man som virksomhedsrepræsentant må tage vare på erhvervslivets interesser mere bredt.

Brug de lokale uddannelsesudvalg

Bestyrelserne kan bruge de lokale uddannelsesudvalg, når de har brug for et fagligt grundlag at træffe beslutninger ud fra.

Bestyrelsen bør sikre, at skolen benytter sig af den viden om behovet inden for konkrete uddannelser og brancher, som ligger i de lokale uddannelsesudvalg.

Læs mere om bestyrelsesarbejdet

Dansk Erhvervsskoler-og gymnasier har en række materialer til bestyrelsesmedlemmer. Dem kan du finde her:

Velkomstpakke

Skuemester eller censor

Som skuemester eller censor er du med til at sikre, at de nyuddannede faglærte besidder de nødvendige kompetencer, og at svendeprøven har den rigtige kvalitet.

I erhvervsuddannelserne er de uddannelsesansvarlige organisationer med til at sikre kvaliteten af uddannelserne. Det sker blandt andet ved, at organisationerne udpeger skuemestre/censorer, som er med til at vurdere resultaterne fra svendeprøverne eller fagprøverne.

Du bliver udpeget som skuemester eller censor inden for et eller flere faglige områder, hvor du har en særlig faglig indsigt. Du er som udgangspunkt udpeget, så længe du er erhvervsaktiv på en medlemsvirksomhed i regi af DI, eller indtil du selv ønsker at ophøre med hvervet.

Skuemester og censor er her det samme, men det er forskelligt, hvilken betegnelse, som man bruger inden for de forskellige fagområder.

Hvor ofte?

I svendeprøven er det en repræsentant fra henholdsvis lønmodtager- og arbejdsgiverorganisation, der "skuer" prøven, det vil sige sammen med skolen vurderer såvel den teoretiske som den praktiske del af svendeprøven.

Det er det uddannelsessekretariat(faglige udvalg), der varetager den daglige drift af uddannelsen, der kontakter skuemestrene, når den enkelte svendeprøve eller eksamen skal afholdes. Normalt medvirker du ved afholdelsen af svendeprøver 1-2 gange årligt.

Tilbagemeldinger

Skuemestre og censorer har konkrete og direkte erfaringer med resultatet af undervisningen - både i virksomheden og på skolen. Derfor kan deres viden være værdifuld at inddrage i drøftelserne i både de lokale uddannelsesudvalg og i de centrale faglige udvalg.

Oplever du ved svendeprøven/fagprøven, at der forekommer kritisable forhold, bedes du tage kontakt til enten det faglige udvalg, som er ansvarlig for uddannelsen, eller til det relevante lokale uddannelsesudvalg på den erhvervsskole, hvor prøven gennemføres. Ligesom der generelt kan være behov for, at skuemestre og censorer giver tilbagemeldinger om, hvad der måtte være relevant for arbejdet i de respektive uddannelsesudvalg. DI's repræsentanter i disse udvalg vil så søge at forfølge sagen yderligere.

I de bekendtgørelser, der gælder de enkelte erhvervsuddannelser, kan man læse om rammerne og reglerne for de afsluttende prøver. 

I "Bekendtgørelsen om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser" kan du læse om de mere overordnede rammer, blandt andet kan du i §27 læse om din rolle og forpligtelse til eksamen.

Fakta og forkortelser i uddannelsessystemet

Uddannelsesverdenen er kompliceret og fuld af forkortelser, og det kan især være svært at finde rundt i, når man er ny indenfor området. Derfor finder du her nedenfor en oversigt over forkortelserne indenfor arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelser. 

Derudover kan du på Undervisningsministeriets hjemmeside bl.a. finde love og bekendtgørelser, statistikoplysninger og publikationer. Her kan du også tilmelde dig ministeriets nyhedsmail.

UddannelsesGuiden giver desuden overblik over alle uddannelser samt uddannelsestilbuddene for voksne i det offentlige system.

Forkortelser

AMU: Arbejdsmarkedsuddannelser

AU: Akademiuddannelser

AUB: Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

AVU: Almen voksenuddannelse

CEDEFOP: Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (EU institution)

CVU: Center for videregående uddannelser

DEG-B: Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier – Bestyrelserne

DEG-L: Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier – Lederne

EA: Erhvervsakademiuddannelser

EASY: Erhvervsskolernes administrative it-system

ECTS: Europæisk målestok (pointsystem) for uddannelsernes omfang

EEO: Erhvervsskolernes elevorganisation

EGU: Erhvervsgrunduddannelse

EMMA: Egnet, geografisk Mobil, fagligt Mobil samt Aktivt søgende. Kriterier til vurdering af, om en elev under erhvervsuddannelse er berettiget til optagelse i skolepraktik

EUC: Erhvervsuddannelsescenter, f.eks. EUC Midt, EUC Syd

EUD: Erhvervsuddannelse

EUU: Efteruddannelsesudvalg

EUV: Erhvervsuddannelse for voksne

EVA: Danmarks Evalueringsinstitut.

EVE: Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

FGU: Forberedende Grunduddannelse

FKB: Fælles kompetencebeskrivelse

FoU: Forsøgs- og udviklingsarbejde

FVU: Forberedende voksenundervisning

FU: De(t) faglige Udvalg

Hf: Højere forberedelseseksamen

HG: Handelsskolernes grunduddannelse (tidligere navn for merkantilt grundforløb)

Hhx: Højere handelseksamen

HL: Handelsskolernes Lærerforening

HS: Handelsskole

Htx: Højere teknisk eksamen

IDV: Indtægtsdækket virksomhed

IGU: Integrationsgrunduddannelse

IKV: Individuel kompetencevurdering

KOT: Undervisningsministeriets koordinerede tilmeldingssystem til videregående uddannelser

KVU: Korte videregående uddannelser (Erhvervsakademiuddannelser)

LH: Landssammenslutningen af handelsskoleelever

LOP: Lære- og praktikplads

LUU: Lokalt uddannelsesudvalg

LVU: Lange videregående uddannelser

MBUL: Ministeriet for Børn Undervisning og Ligestilling

MVU: Mellemlange videregående uddannelser

PIU: Praktik i udlandet

REU: Rådet for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser

RKV: Realkompetencevurdering

SOSU: Social- og sundhedsuddannelser

SKP: Skolepraktik

Stx: Almen studentereksamen

SU: Statens uddannelsesstøtte

SVU: Statens voksenuddannelsesstøtte

TUP: Tværgående udviklingspulje

UU: Ungdommens Uddannelsesvejledning

UVM: Undervisningsministeriet (nu Børne - og undervisningsministeriet)

VEU: Voksen- og efteruddannelse

VEUD: Voksenerhvervsuddannelse

VEU-Rådet: Rådet for voksen- og efteruddannelse

VUC: VoksenuddannelsescenterVVU: Videregående voksenuddannelse

ÅU: Åben Uddannelse

Find hinanden

Som DI-repræsentant kan du have behov for at tage kontakt til andre repræsentanter inden for området eller for at kontakte de centrale udvalg eller uddannelsessekretariater.

Der kan være behov for at høre om andres erfaringer i deres arbejde som DI-repræsentanter i forhold til forskellige konkrete sager. Men der kan også være behov for at søge informationer fra de uddannelsessekretariater, som varetager organisationernes daglige drift af uddannelserne.

Endelig kan det være relevant at informere de faglige udvalg eller efteruddannelsesudvalg om forskellige tiltag eller problemer vedrørende en uddannelse.

Ansvaret for erhvervsuddannelserne og den erhvervsrettede efteruddannelse(AMU) er forankret i faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg. Disse udvalg serviceres af en række uddannelsessekretariater. De væsentligste uddannelsessekretariater i forhold til DI's medlemsvirksomheder er:

På sekretariaternes hjemmesider kan du bl.a. finde de faglige udvalg, efteruddannelsesudvalg og få mere at vide om uddannelserne og se nyheder på det enkelte område.

Nyt om Uddannelse

Anja Trier Wang

Anja Trier Wang

Seniorchefkonsulent

Birgitte Winge

Birgitte Winge

Chefkonsulent

Christine Bernt Henriksen

Christine Bernt Henriksen

Chefkonsulent

Inge Steen Mikkelsen

Inge Steen Mikkelsen

Seniorchefkonsulent

Michael Boas Pedersen

Michael Boas Pedersen

Chefkonsulent

Emil Daugaard

Emil Daugaard

Chefkonsulent

Helle Aalborg

Helle Aalborg

Koordinator

Claudia Parnas

Claudia Parnas

Koordinator