Almindelige betingelser for arbejde og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed af 1992, normalt kaldet AB 92, er et standarddokument, der er udarbejdet af byggeriets parter. I stort set alle de byggerier af en vis størrelse, entreprenører udfører for andre end forbrugere, indgår AB 92 som en væsentlig del af aftalegrundlaget.
– Tiden er moden til at kigge AB 92 efter i sømmene, så den bedre passer til de rammer byggeriet arbejder under i dag, siger underdirektør Elly Kjems Hove, DI
Helt konkret forslår DI at AB 92 revideres i forhold til nedenstående områder:
• Hullet mellem AB og ABT lukkes, ved at AB ændres til også, at kunne omfatte projekteringen, når den ikke er af så stort omfang, at der er tale om egentlig totalentreprise.
• I en ny AB præciseres, at den er udarbejdet til anvendelse for bygherrer, der ikke er forbrugere.
• Arbejdsgarantien ændres, så størrelsen bedre afspejler risikoen under garantiens løbetid
• Indførelse af før- og efter-afleveringsgennemgang med henblik på at få færre mangler ved afleveringen og hurtigere afhjælpning.
• En strammere passitivitetsvirkning ved udeblivelse af registreringsforretninger
• Tilsynets adgang til at træffe aftaler om ændringer i arbejdet skal oplyses
• Ved rene leveranceaftaler skal risikoen overgå til køber ved leveringen