DI er en erhvervsorganisation og en arbejdsgiverorganisation. Som erhvervsorganisation arbejder vi for, at erhvervslivet får de bedste vilkår for at konkurrere, udvikle og producere i Danmark og på det internationale marked.
Vi forhandler blandt andet overenskomster på vores medlemmers vegne. Her aftaler vi de rammer og vilkår, der generelt skal gælde virksomhederne for den kommende periode. Derudover er DI repræsenteret regionalt med 19 foreninger, som sikrer, at det lokale erhvervsliv får de bedste vilkår inden for de regionale rammer.