Trivsel og sundhed

Vi vil være en arbejdsplads, hvor vi trives både fysisk og psykisk. Derfor har vi rammerne, der gør, at vi hver især oplever, at vi har det godt.
  

DI er en organisation i bevægelse, og vi bevæger os også inden for sundheden på arbejdspladsen.

Udover de faste tilbud gennem sportsforening og i DI generelt, har vi valgt at gøre en masse ekstra for sundheden. Den ekstra sundhedsindsats har vi kaldt ”Sund med DI”.

Først og fremmest er det vigtig at understrege, at alle sundhedstiltag og aktiviteter er frivillige. Vi vil være med til at skabe de bedst mulige rammer for, at vi hver især kan tage det sunde valg, og vi arbejder for at gøre de sunde valg lettere, sjovere og mere tilgængelige.

Formålet med ”Sund med DI” er at skabe relationer på tværs af organisationen, at give os mere energi og velvære og vise, at vi er en attraktiv arbejdsplads, som tager stilling.  

I det forgangene år har vi haft ugentlige løbehold, ryghold, en lang række events, foredragsholdere og besøg af en fysioterapeut, som har hjulpet os med at sidde ordentligt.

Vi har desuden sat fokus på sund mad i vores kantine med en fuldkornsuge, sunde mellemmåltider, æbledage og sund morgenmad ”to - go”.

Responsen er klar og entydig. Der er stor tilfredshed med, at DI sætter fokus på sundhed.