På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Sådan søger du

Du sender din ansøgning og CV via det link, der er i jobopslaget. Det betyder, at din ansøgning straks bliver registreret elektronisk på jobbet. Du skal altid søge online på stillingerne, og du modtager en kvittering på mail.

Din ansøgning

Når du søger et job, er det vigtigt, at du målretter din ansøgning og uddyber din motivation for, hvorfor du er interesseret i og kvalificeret til netop den stilling, du søger. Du bør gøre det kort og præcist, så det ikke fylder mere end én A4-side. Du kan være mere detaljeret i dit CV.

Din faglighed og personlighed

Det, vi kigger efter i din ansøgning og CV, er en kombination af faglighed og personlighed. Vi ser på dine tidligere erfaringer fra job og eventuelle studiejob og på, hvordan du har formuleret din ansøgning.

Struktur på ansøgning

Du kan for eksempel strukturere din ansøgning sådan:

  1. Indledning med motivation for at søge jobbet
  2. Dine faglige kompetencer relateret til jobbet
  3. Hvad der kendetegner dig særligt som person.

Dit CV

Et godt CV indeholder en kronologisk beskrivelse af din uddannelsesmæssige baggrund med angivelse af uddannelsessteder, specialeemner, karakterer og så videre. På samme vis lister du kronologisk din joberfaring, herunder ansættelsessted, titel og arbejds-/ansvarsområder og eventuelt resultater, du har opnået.

Hvem er du?

Vi ser gerne, at du supplerer med personlige oplysninger om dig selv, for eksempel fritidsinteresser. Det giver os mulighed for at lære dig bedre at kende, inden vi eventuelt mødes til en samtale.

Hvad arbejder DI for

I DI arbejder vi for at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og vilkår – for derigennem at sikre vækst og velfærd i Danmark.

Derfor fokuserer vi også på at udvikle Danmark som vidensamfund, så Danmark fortsat kan udvikle sig og konkurrere internationalt.

PUBLICERET: 14-05-2009 OPDATERET: 28-03-2017