Industriens Hus - funktionelt og historisk
Industriens Hus har haft sine rødder ved Rådhuspladsen siden 1872 – længere tid end Københavns Rådhus, som først kom til i 1906.
Grundens meget specielle beliggenhed – i byens centrum, over for Rådhuset og foran Tivoli – har voldt både arkitekter og bygherre besvær. Det var ikke så lige til at vælge en bygningsform, der harmonerede med den mildt sagt uensartede bebyggelse omkring Rådhuspladsen.
Her er dels historien om, hvad Industrien Hus kan byde på af faciliteter og dels historien om, hvad der er sket op gennem tiden på den plads, Industriens Hus ligger på.