Iværksættere er ikke en ny dagsorden for DI. DI arbejder for, at det bliver nemmere at starte egen virksomhed i Danmark. Derfor skal adgangen til kapital forbedres, de administrative byrder reduceres, og vi skal skabe en iværksætterkultur fremfor en lønmodtagerkultur i Danmark.
DI har med stort engagement arbejdet for at få iværksætterkulturen på skemaet i både folkeskolen, på ungdomsuddannelser og på de videregående uddannelser.
Vi mener, det er en vigtig forudsætning for vækst, at vi får et bedre iværksættermiljø. DI vil derfor have regeringen og de regionale vækstfora til at gøre en ekstra indsats for iværksættere. Og her har vi behov for din viden som iværksætter, så vi sammen kan være med til at forbedre vilkårene for iværksættere i Danmark.
På opinion.di.dk finder du mere om DI's arbejde for at forbedre iværksætternes vilkår.