Du skal have etableret og registreret din virksomhed for at blive gratis tilknyttet DI i et år. Derudover skal din virksomhed leve op til følgende krav:
- Virksomheden skal være etableret som selvstændig virksomhed inden for de sidste 5 år og må ikke være en del af en allerede etableret koncern, sammenslutning, interresentskab med videre.
- Virksomheden må ikke være resultatet af en fusion eller fission af etablerede selskaber. Der skal i alle forhold være tale om en nyetableret virksomhed.
- Ejeren skal selv arbejde fuldtid i virksomheden.
- Virksomheden skal minimum beskæftige, hvad der svarer til to fuldtidsansatte eksempelvis en ejer og en medarbejder, eller to ejere.
- Virksomheden må ikke have indgået en overenskomst, ligesom der heller ikke må være rejst krav om overenskomst mod virksomheden.
I forhold til virksomheder, der beskæftiger sig indenfor vikarbranchen, så gør en række forhold sig gældende på området, som gør, at virksomheden typisk skal ind som overenskomstdækket medlem. Du bør derfor kontakte os inden, så vi i fællesskab kan finde ud af, hvilket medlemskab som passer jer bedst.
Hvis du er en ambitiøs iværksætter og tror, at DI's tilbud er noget for dig, kan du tilmelde dig online. Har du spørgsmål er du velkommen til at sende en mail til os.
Til gengæld håber vi på, at du vil svare på et par spørgeskemaer i løbet af året, og dermed styrke vores viden om iværksætteri.