Det var på med gummistøvlerne, få fat i nogle pumper, og så ellers i gang med at skrabe vand ud.

Proplast A/S direktør og ejer, Peter Rosenkrands, fik ikke meget nattesøvn lørdag den 21. oktober sidste år. Plastvirksomheden ligger i sydsjællandske Præstø, der blev ramt af en stormflod, som sendte vandstanden 2 meter over dagligt vande.

Virksomheden er nabo til Tubæk Å, der løber ud i Præstø Fjord. Stormfloden fik dog vandet til at løbe den modsatte vej og ind i Proplasts lager i stedet. Vandet steg endda henover den beskyttelsesmur, som i 30 år har sikret mod oversvømmelser.

- Vandmængderne var voldsomme, og det var helt uventet naturligvis. Da jeg tog hjem fra lageret klokken fire lørdag morgen, havde vi blokeret indgange med sandsække. Lørdag stod jeg tidligt op og fik fat i nogle pumper, fortæller Peter Rosenkrands.

Læs også: Vand truer 120.000 erhvervsbygninger

Undgik skader af lageret

Heldigvis nåede vandet kun nogle enkelte centimeter op på gulvet, og lageret af plastvarer blev derfor ikke skadet. Direktøren havde nogle nervøse kunder i røret, som han kunne berolige. Og han valgte derfor at dele en opdatering på virksomhedens linkedin, hvor han skrev:

- For en del år siden etablerede vi en barriere mod oversvømmelse og den holdt det meste vand ude. Vores produktionsapparat og råvarelager er uberørt og vi starter produktionen i morgen tidlig som sædvanligt.

Det sidste vand blev støvsuget op inden mandag morgen. I dag er Peter Rosenkrands og virksomheden på den anden side af skaden, men det har givet grund til forskellige overvejelser.

- Vi er blevet meget mere bevidste om, at vandafledning er højere på dagsordenen. Og vi ser ind i en fremtid, hvor klimaforandringerne gør, at vi kan forvente mere vand. Oversvømmelsen i oktober blev beskrevet som en 100 års hændelse – men der går næppe så lang tid igen, før vandet står lige så højt. Det bliver vi nødt til at tænke ind fremadrettet, siger han.

Vand i flytteovervejelser

Allerede før stormfloden var Peter Rosenkrands i overvejelser om at flytte fabrikken for at få mere plads. Den beslutning er nu rykket tættere på.

- Vi vil blive i Vordingborg-området, men det er klart at vand pludselig bliver en faktor, som får større betydning. Det gælder jo om at være på forkant, og lave en grundig risikoanalyse. Til sidst vil vi ud fra en virksomhedsbetragtning vurderer, hvad der kan ramme os. Samlet set vil det uden tvivl gøre et nyt byggeri dyrere, forventer han.

Peter Rosenkrands pointerer samtidig, at det ikke er den mest optimale løsning, når hver virksomhed bliver nødt til at finde en individuel løsning på de stigende vandmængder.

- Vejrliget kan jo ramme alle, og det vil klart være bedre og sikkert også mere økonomisk, hvis kommuner eller staten tager ansvaret for klimasikringen, så det bliver håndteret for større områder end blot den enkelt virksomhed. Desværre går det ikke hurtigt nok med at træffe de beslutninger. Som det er nu er hver enkelt nødt til at tage hånd om sine egne udfordringer. Og det er ikke en langsigtet løsning, siger Peter Rosenkrands.

Læs også: Virksomheder kæmper med vandrekorder